allaasiut, en pennekniv.

akussiut, en synål til sådan syning <akussippoq>; en af de finere synåle.

asiutippaa, lader det forkomme/fordærve ved ikke at agte på det (en ting).

ernisussiut, et middel til at befordre fødslen.

issiut, m.s. issiutaa, det han har fået i øjet.

issisiut, et termometer. Kuldegraderne / varmegraderne betegnes på følgende måder: issimut (/ kiammut) tallimat tikippai / killigai, det har nået (/ til grænse) fem mod kulden(/varmen); / issimut tallimaqarpoq, det har fem mod kulden; / tallimanik issippoq, det 'kulder' (: fryser) fem / er fem (grader) koldt.

itinersiut (sc. aalisaat), en dybvandssnøre.

qalipaasiut, en malerpensel.

qaasiut, en morgenstjerne (nemlig en ell. anden stjerne som på en bestemt tid af vinteren hen imod dagbrækningen indtager en let kendelig stilling, så at man på den kan se hvor længe der endnu er til dagens frembrud).

qaammatisiutit, pl. en almanak.

qilersiut, et hårbånd (nemlig det bånd hvormed hårtoppen bindes op, og uden over hvilket der siden bindes en qaleq, s.s.).

qulissiut, en aflang vegstens kedel/gryde hvori man koger over lampen, og som hænger i bånd under loftet.

kanajorsiut, en ulkesnøre.

misiutigaa / miserratigaa (den sidste form er vel den almindeligste), nægter angående sig selv med hensyn til ham/det; fornægter ham / benægter det, for så vidt han (den nægtende) selv beskyldes for noget med hensyn til ham/det (at kende ham / have gjort det etc.). Jvf. anngiiarpaa og anngiiaatigaa.

nataarnarsiut, en hellefiskesnøre.

nissiut, det hvorved man trækker noget til sig som med en hage/krog (en virkelig hage / andet, f.eks. en ende tov som man kaster om noget der flyder i søen, for dermed at trække det til sig).

orsiut, i pl. orsiutit, et redskab at slæbe sælhunde med på isen, nemlig nogle remme med ben i den ene ende og løkke i den anden.

pujorsiut, et kompas.

satsiut, et føleredskab / følehorn (s. nassuusaq).

sialussiut, noget at holde regnen fra sig med når man er ude i den; en regnfrakke/regnskærm/lignende.

silasiut, et barometer.

siut, m.s. i pl. siutai, hans/dens øren (det ydre øre; dog er det indre øre selvfølgelig med underforstået).

siutigaa, har ham til øre : at sige sig hvad han hører.

siutinnguvoq, 1) har ørepine; 2) har ondt af det han hører.

siutinngunarpoq / siutinngunaqaaq, det er utåleligt at høre / forvolder en ørepine.

siutaasat, pl. kringler.

siuteroq, 2. en snegl.

siutisiortoq, en ørentvist.

siutitooq (langøret), et æsel.

siutituut, et æsel i eje; m.s. siutituutaa, hans æsel.

siutitoorsuaq / siutitoornaq, et muldyr.

susiutigaa 1) hvad har han købt for det? 2) d.s.s. d.f. <susiniutigaa>

taqarsiut, et redskab til at årelade med; en lancet/sneppert. (Prov.: aaversit.)

tussiut, 1) det man beder om; 2) de ord man beder med: en bøn / forbøn (for sig selv / andre). - Betydningen af tussiaat og tussiut er egentlig ganske den samme, men sprogbrugen har til dels gjort den her antydede forskel på dem, som vistnok bør fremmes også der hvor den endnu ikke finder sted.

tussiutigaa, beder om det.

ussiut / ussiiniut, m.s. ussiutaa, det hvorved/hvortil han frister en. - Disse og det foregående <ussernartoq> svarer altså eft. omst. til: fristelse (for nogen: -mut).

ujatsiutit, pl. 1) de skulderremme med benknapper på hvormed halvpelsen (/ vandpelsens underdel) trækkes op, så højt man vil have den; 2) bukseseler.

unnersiutigaa, har ham til genstand for sin (rosende) omtale : roser/priser/anpriser/anbefaler ham, navnl. for hans godheds/ædelmods/redeligheds etc. skyld og på grund af sin egen erfaring (ajunngitsumik pimmani; jvf. nersorpaa).

unnersiutigineqarnera (.neq, 3. m.s.), hans ros/pris; neml. hans bliven rost/prist; den af en anden ham tildelte (/ om ham udtalte) ros/pris.

unnukkorsiut, aftensmåltid.

uuarsiut, en torskesnøre.

ullaakkorsiut, frokost.

.ersiut, m.s. .ersiutaa (af det forrige <.erserpoq> og .Ut), hans forliste/tabte ; f.eks. umeersiutaa, hans forliste konebåd.

pennekniv

fin synål

ødelægger det; forkommer det

middel til at fremhjælpe fødslen

noget i øjet

termometer

dybvandssnøre

morgenstjerne

almanak

hårbånd; topbånd

gryde, el. kedel, hvori man koger over lampen

du må skære i stykker, hvad gryden kan rumme

ulkesnøre; ulkepilk

fornægter ham

helleflyndersnøre

hage; krog (el. noget, hvormed man drager en genstand med krog)

kompas

føleredskab; følehorn

regntøj; regnfrakke; paraply

barometeret falder

barometer

barometret falder

barometret stiger

øre

har ham til at høre for sig

har ørepine; har ondt af det, han hører

er utåleligt at høre på; volder ørepine

snegl

ørentvist

æsel

muldyr

hvad har han købt for det?

instrument, til åreladning; sneppert

salme

synger den salme; beder om det (S. G. )

fristelse

seler (i benklæder el. til en kajakhalvpels)

roser ham; lover ham; priser ham (for hans godheds skyld)

hans ros; hans pris

aftensmad; aftensmåltid

torskesnøre; torskepilk

morgenmad; morgenmåltid; frokost

vokal; selvlyd

konsonant; medlyd

bortgifter hende

spøg

harpunerer (ved hvalfangst)

haglbøsse

mikroskop; forstørrelsesglas; lup

påskelam

snesko

vi plejer at opkalde vore afdøde

forspil; indledning

det begynder at runge for mine øren

krogene på en ulkepilk

ulkepilke

trommehinde

øreflip

øreflip

åbenvandsgarn

åbenvandsgarn, (ordet qagssutit udelades ofte ved alle disse benævnelser)

næringsvej; erhverv; bestilling

det, han har fået i øjet

isgarn

sneglehus

malerpensel

trækdyr

middagsmad

middagsmåltid; middagsmad

bryllupstøj

sæd, (den mandlige)

bugserkrog, til at sætte fast i halsen på en sælhund

afslutning

højtideligholder det; fejrer det

dykkerdragt

ung pige i huset

præstens unge pige; præstens lærerinde

slæbetøj, (rem med ben i den ene ende og løkke i den anden, hvormed sæler slæbes over isen

kringle

søndagsklæder

sekstant; solmærke

isskraber; redskab til at banke el. skrabe isen af med

hans øren

hans æsel

tavse (de korte liner på en langline)

salmebog

synger salmer i kor (f. eks. under roning)

korsang

synger for ham (en døende)

pen knife

fine sewing needle

spoils it; loses it.

means to further delivery.

something in the eye.

thermometer.

deep water line.

morning star.

almanac.

ribbon round hair knot.

pot, kettle, in which food is cooked over the lamp.

you must cut up as much as the pot can hold.

line for fishing sea scorpion.

denies him.

line for fishing halibut.

hook (or something with which one pulls an object towards oneself).

compass.

feeler; antenna.

rain coat; umbrella.

the barometer falls

barometer.

the barometer is falling.

the barometer is rising.

ear.

has him to listen for him.

has ear-ache; suffers from what he hears.

is intolerable to listen to; causes ear-ache.

snail.

earwig.

donkey.

mule.

what has he bought for it?

instrument, for bleeding.

hymn.

sings that hymn; prays for that

temptation.

braces (in trousers or for a kayak half-jacket).

praises him (for his goodness).

his praise.

supper.

cod-line; cod-jig.

morning meal; breakfast.

vowel

consonnant.

marries her (to another).

jest.

harpooner (when whalehunting).

shot gun.

microscope; magnifying glass

the Paschal Lamb

snow shoe.

we generally call our children after our dead.

prelude; introduction.

it begins to resound in my ears.

the hooks of a sea-scorpion jig.

jig for fishing sea scorpion.

tympanic membrane.

lobe of the ear.

ear lobe.

fishing net for open water.

net for open water (the word qagssutit is frequently left out in all of these terms).

occupation; livelihood.

that which he has got into his eye.

ice net.

snail-shell.

painter's brush.

beast of draught.

midday meal.

midday meal; dinner.

wedding clothes.

semen.

towing hook, to be attached to the neck of a seal.

conclusion.

diver's costume.

young girl assisting in a house.

the young girl helping the household of the clergyman; the governess in the employ of the glergyman.

towing tackle (strap with a piece of bone at one end and a noose at the other, by means of which seals are hauled across the ice).

twisted bun.

Sunday clothes.

sextant; sun-mark.

ice scraper, implement for knocking or scraping off the ice.

his ears.

his donkey.

the short lines on a long fishing line.

hymn book.

sing hymns in chorus (for instance, while rowing)

chorus singing.

sings to him (a dying person)

tussiut, en salme; d.s.s. tussiaat (SG).

ersiut (: oqaasiliuutissiaq / qanermissariaq), en vokal.

ersiutaatsoq / ersiutileriaq, en konsonant.

nulissiutippaa, bortgifter hende.

oqarusiut, en spøg.

siuttoq, en harpunerer ved hvalfangst.

timmiarsiut, en fuglebøsse/haglflint.